fredag den 5. marts 2010

15-02 The Bang Bang Brain rocker studiet

Bevæbnet med en spritny EP, og to numre så nye så ikke engang bandet selv havde hørt dem endnu, indtog det århusianske rockband The Bang Bang Brain studiet. Interviewet præsenterede nogen selvsikre, målbevidste og samtidig også humoristiske unge mænd, der fortalte åbent om deres oplevelser, og ikke lagde fingre imellem når de fortalte om hvad musik de kan lide.
Der kom også drabelige fortællinger fra scenelivet, og live skulle Bang Bang Brain være en oplevelse, som jeg i hvert fald desværre stadig har til gode, men glæder mig til at få.
Efter drengene var gået fik jeg plads til at spille andet musik, først metal, fra den nyeste plade med Fear Factory, og så Wilco, der kommer til Århus.

Playliste:

The Bang Bang Brain - Miracles
The Bang Bang Brain - All The Girls I Want Have Got Boyfriends
Baby Woodrose - Nobody Spoil My Fun
The Dolly Rocker Movement - Coffin Love
Fear Factory - Fear Campaign
Wilco - Poor Places

Her er programmet:
http://www.megaupload.com/?d=VHB426E2

Peter

mandag den 1. marts 2010

Hvilke numre slutter en cd bedst?

Aftenens program, og vi snakker mandag 1/3 (podcasts er som sædvanligt forsinket), handler om de bedste numre, der er pladens sidste. Som i A Day In The Life, der er sidste nummer på Sgt Pepper.

Skriv en kommentar, enten på livewallen mens programmet kører, eller herunder, hvis du har kommentarer eller idéer til hvilken sang der er bedst.

Vi høres ved,
Peter