torsdag den 27. januar 2011

17/01 2011 - Sky Architects på besøg i studiet.

Denne aften havde STENTOR besøg af Stefan og Christian fra bandet Sky Architects, et talentfuldt orkester fra Aarhus. Bandet begår sig fortrinsvis i genren Post-rock, men har også opfundet deres egen genre, Doom pop.

I aftenens løb fortæller bandet sin grundlæggende historie, såvel som mange andre røverhistorier. Vi får den om, hvad bandet laver inden de går på scenen, og hvilket hemmeligt væddemål de har indbyrdes. Derudover får vi lejlighed til at diskutere de forskellige kvaliteter, som bandet selv mener at post-rock genren indeholder.

I løbet af programmet spiller vi numre fra bandets nye ep, The Reflection. Derudover bliver der spillet musik med bands som Sky Architects er blevet inspireret af, noget de kan lide og nogen de har varmet op for.

Et enkelt af numrene har værten selv valgt.

Han fortæller desuden, til ingens fornøjelse, om det kommende Asger Jorn-symposium, der vil være på Aros selvsamme lørdag. Dette ansporer en tanke eller fantasi i ham, som han får udlevet ved at få de uforvarende bandmedlemmer til at læse højt fra introduktionen til en af Jorns bøger "Held og Hasard", udgivet på Skandinavisk Institut for Sammenlignende Vandalisme, Borgens forlag 1963.

Playliste:
Sky Architects - This Day on our side (album version)
Sky Architects - These Walls
And so I watch you from afar - S is for Salamander
Swans - Eden Prison
Big Business - Easter Romantic
Sky Architects - Cave In


Podcastlink:
http://www.mediafire.com/?9oama94h42j2j57

Mandag aften 10/01 - 2011 indtages!

Værten kommer stakåndet ind i studiet og begynder forpustet at fortælle om hvilken rute han cykler af, for at komme hen til radiostudiet.
Alle eksamensopgaverne var nu NÆSTEN skrevet, og radioen begynder på et nyt år.

I løbet af dagens program snakker vi om, hvilke nye gode albums der er på vej i 2011, og værten afslører flere gange undervejs sin ignorance for nyere rockmusik.

Desuden bliver forårets mission afsløret: Et fokus på det århusianske kreative vækstlag, som kulturpolitisk fænomen og som det findes derude i de kreative produktionsmiljøer.

Playliste:
The Vapors - Turning Japanese
Elbow - Grounds For Divorce
The Olympics - Bollywood
Kaizers Orchestra - Knekker deg til sidst
Tony Matterhorn - Dutty Wine
TV on the Radio - Dirty Whirl
Baby Woodrose - Baby blows your mind
Cults - Go Outside
The Who - My Wife
Slayer - Crypts of Eternity
? - ?
22-Pistepirkko - Birdy


Link til podcasten:
http://www.mediafire.com/?ls77jemkz78ko3l

22/11 - NYBYGGERNE i Ridehuset

Bloggen med podcasts er tilbage efter længere tids bøwli, både med eksamensopgaver og med computerudstyr der gik ned.
Dette første program bliver lagt ud små to måneder efter det blev sendt første gang, men det er stadig et lyt værd, for der er god musik og interview med spændende mennesker.

I forbindelse med udstillingseventen Nybyggerne, et kunstprojekt der fandt sted i november i Ridehuset, Århus, var jeg dernede i løbet af ugen. Her blev det til et par stemningsrapporter, eksklusivt for AaSR, hvor jeg fortæller om hvad jeg kan se dernede.

Derudover er der interview med de udstillende kunstnere.
Stor ros til alle de optrædende og tak for en forrygende omgang Nybyggerne.

Playliste og indslags-rækkefølge:
Slogan og Piff-Paff - Jeg så Medina
Stemningsrapport del 1
Kyuss - Phototropic
Interview: Christian Dietrichsen
Meatjack - Shevil (Melvins-cover)
Interview: Joaquin Zaragoza
Sort Sol - Midget Finger
Electric - Witchcult Today

Link til podcastfilen:
http://www.mediafire.com/?ll8lr65llimemq3